E-Handelsbetingelser – The Burger Concept
Følgende e-handelsbetingelser gælder for alle online køb foretaget på www.theburgerconcept.com. Betingelserne træder i kraft d. 28.10.2020
www.theburgerconcept.com ejes og administreres af The Burger Concept ApS, CVR-nummer 39348535, Ryesgade 8, 2. sal, 8000 Aarhus C.
Vi kan kontaktes på:
Telefonnr.: 6150 6500
E-mail: Kundeservice@theburgerconcept.com
Du kan bestille mad på vores hjemmeside indenfor den valgte restaurants åbningstid. Åbningstiderne er varierende i de forskellige restauranter, så vi anbefaler, at du tjekker den enkelte restaurants åbningstid under vores lokationer.
Når vi har modtaget din bestilling og betaling, vil du modtage en ordrebekræftelse på din e-mail og på det oplyste telefonnummer, om at købet er gennemført.
I ordrebekræftelsen vil du blive oplyst om at vi har modtaget din ordre, hvad du har bestilt og hvilket afhentningstidspunkt du har valgt.
Hvis du ikke afhenter din bestilling indenfor 60 minutter efter det valgte afhentningstidspunkt, vil maden blive smidt ud af hensyn til fødevaresikkerhed. Vi vil ikke refundere beløbet på din uafhentede ordre.
Vi vil, så snart du har afgivet din bestilling, forberede vores personale på bestillingens afhentningstidspunkt, så maden er klar til dit valgte afhentningstidspunkt.
The Burger Concept modtager følgende betalingsmetoder:
Vi vil trække beløbet for bestillingen på dit betalingskort, så snart du har gennemført ordren. Det beløb vi trækker med den valgte betalingsmetode, vil være det beløb, der er angivet på bestillingssiden under ”total (inkl. moms)”. Vores priser er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer 25% moms.
Dine kortoplysninger bliver håndteret af en certificeret betalingsudbyder, der sikrer, at alle oplysningerne er krypteret og sendt med sikker SSL-forbindelse.
Har du modtaget et gavekort, kan du benytte dette som betalingsmiddel i alle vores restauranter. Gavekort som er købt på vores hjemmeside, kan kun benyttes som betalningsmiddel i vores restauranter ved henvendelse til vores personale.
Gavekortet kan indløses i 3 år fra den dato, det er blevet udstedt, medmindre der er andet oplyst på købsdatoen.
Når du køber mad og drikkevarer online på www.theburgerconcept.com, er du ikke berettiget til at fortryde købet, idet der er tale om køb af levnedsmidler jf. forbrugeraftalelovens § 17, stk. 2.
Købelovens regler om reklamation over mangler og regler om forsinkelse kan finde anvendelse på købet. For at være sikker på, at du har fået hvad du har bestilt, opfordres du til at tjekke din bestilling for, om du har modtaget det du har betalt for. Du bedes hurtigst muligt gøre os opmærksomme på eventuelle fejl ved din ordrer, så vi kan rette fejlen eller manglen.
Vil du klage over din bestilling, vil vi meget gerne høre, hvorfor bestillingen ikke har levet op til dine forventninger, og hvad vi kan gøre bedre i fremtiden. Vi modtager meget gerne feedback og klager på vores e-mail team@theburgerconcept.com.
Som forbruger har du ligeledes mulighed for at klage til Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme, Vodroffsvej 32, 1900 Frederiksberg C, kontakt@hrt-ankenaevn.dk, tlf. 35 36 51 21 eller til Fødevarestyrelsen på www.foedevarestyrelsen.dk.
The Burger Concept er omfattet af Fødevarestyrelsens smiley-ordning. Du kan se vores resultater fra smiley-ordningen i vores restauranter.
Når du afgiver en bestilling online, vil vi indsamle, behandle og opbevare personoplysninger om dig og din bestilling i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Vi benytter dine oplysninger til at kunne levere de varer, du har bestilt. Du kan læse mere om vores persondata- og cookiepolitik her.
Ovenstående handelsbetingelser, og køb af varer på www.theburgerconcept.com er underlagt dansk ret.
Vi tager forbehold for udsolgte varer og/eller manglende/mangelfulde varer fra vores leverandører og for skrive- og prisfejl på websitet. Desuden tager vi forbehold for ekstraordinære situationer, der umuliggør levering af de bestilte varer (force majeure).
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå aldrig glip af vores gode tilbud, nye varianter, åbninger, m.m.