NYHEDER: 3 NYE BURGERE

Måske du får en ny favorit:

Inden længe beriger vi vores menukort med 3 nye burgere, og alle burger-elskere kan således se frem til endnu flere valgmuligheder.

Tag godt imod Signature Burgeren, Kyllingeburgeren og Kids Burgeren – de 3 nye tilføjelser til vores menukort.

SIGNATURE BURGEREN

Signature Burgeren er skabt ud fra en filosofi om, at alle har ret til et ekstraordinært godt måltid, og hvem drømmer ikke om at sætte tænderne i en saftig bøf, der bliver leveret i en smørbagt brioche-burgerbolle, der nærmest smelter på tungen? Hos The Burger Concept tror vi på, at luksus ikke behøver at koste en formue, og således har vi kreeret Signature Burgeren, som kan betragtes som en lillebror til den berømte Iconic Burger.

Den velkendte, gode smag kendetegner Signature Burgeren, men der er særligt ét parameter, der gør, at burgeren skiller sig ud, og dét er prisen. Du får nemlig den nye, lækre burger til en ganske favorabel pris, som starter på 39 kr. for både burger og sprøde fries til frokost. Dét er et godt tilbud, som man siger på god, gammeldaws jysk.

Psst! Godt nok er den en smule mindre end TBC Iconic Burgeren, men der er ikke sparet på den gode smag, der får smagsløgene til at danse af glæde.

KYLLINGEBURGEREN

Er du én af dem, der elsker en god og saftig burger med kylle? Så kan du se frem til, at vi snart lancerer en ny burger hos The Burger Concept. I samarbejde med anerkendte gastronomer har vi nemlig udviklet en burger, der består af sprødt kylling, sød/syrlig dressing, BBQ, bionda, syltede rødløg og agurk samt tomat. Lyder indholdet fristende? Som prikken over i’et leveres det overdådige indhold i vores velkendte burgerbolle, der er smørbagt og særdeles lækker.

Du kan sætte tænderne i herligheden for kun 49 kr. om dagen og for 79 kr. om aftenen. Disse priser inkluderer både kyllingeburger og pommes, og du får således en sprød pakkeløsning med alt, hvad det madglade hjerte begærer.

KIDS BURGEREN TIL BØRNENE

Skal børnene ikke snydes for en overdådig smagsoplevelse? Vi oplever stor efterspørgsel efter børnevenlige alternativer, og fordi vi agter at lytte til vores kunder, der udgør vores eksistensgrundlag og gi’r os smil på læben hver dag, har vi kreeret en burger til børn. Kids Burgeren, som vi kalder den, er en burger i børnestørrelse, der indeholder en saftig og perfekt grillet bøf, ketchup og lækker mayo (alle børnenes favoritter).

The Burger Concept bygger på familiære værdier, og vi forstår derfor – om nogen – at det er vigtigt at tilgodese alle størrelser; for lad os hurtigt blive enige om, at alle elsker burgere! Så hvorfor snyde de små for en smagsoplevelse, de sent glemmer? Vi lover ikke, at dine børn ikke kommer til at plage om mere, når de først har prøvet Kids Burgeren fra T.B.C.

Men vi lover til gengæld, at dit barn går mæt og glad i seng, og hvad mere kan man ønske sig som forælder?

Psst! Det er ikke kun burgeren, der leveres i børnestørrelse; prisen har også en overkommelig størrelse. Du betaler nemlig kun 35 kr. for en Kids Burger & 59 for en menu.

Ses vi i en af vores restauranter, når vi lancerer de 3 nye burgere til vores – i forvejen sprøde – menukort? Vi står klar med en high-five som altid!

Restauranter
Bestil online