Kender du én der er klar på burgers & fries?
Hos The Burger Concept har vi fart på, og snart udvider vi succesen, når vi åbner vores fjerde restaurant i Jylland. Denne gang er det Holstebro, der står for skud – nærmere bestemt Nørreport Centret på strøget i den hyggelige by.
Således vil borgerne i Holstebro snart blive mødt af velduft og fristelse, når de aflægger det populære center et visit, og de kan endvidere få mættet sulten i saftige burgere, sprøde pommes og læskende milkshakes, efter de har gået centret tyndt og udforsket de mange shopping-muligheder.
Hos The Burger Concept ser vi frem til at indtage byen, så vi kan forkæle de madglade burger-elskere i Holstebro med en smagsoplevelse, som de sent vil glemme.
Vores burgere er nemlig skabt med masser af kærlighed, og dette vil man opleve, så snart man sætter tænderne i herligheden.
Vores menukort er velovervejet, og vi garanterer, at dine smagsløg kommer til at hoppe og danse, når de får bare den mindste snert af den saftige bøf, der serveres i en smørbagt brioche burgerbolle, der nærmest smelter på tungen.
De syltede rødløg, som er hjemmesyltede, er det perfekte krydderi, og det samme er osten og det sprøde bacon – ej at forglemme.
Men vi vil naturligvis lade dig få glæden af at bedømme vores T.B.C burgere og vores perfekte, sprøde fries, og derfor anbefaler vi, at du tager et smut forbi Holstebro og Nørreport Centret, hvis du kommer på de vestlige kanter i Jylland inden for den nærmeste fremtid.
Hvad angår indretningen af den nye T.B.C restaurant i Holstebro, så kommer vi til at indrette stedet efter vores nye designmanual, og det vil derfor blive en oplevelse i sig selv at besøge stedet.
I Viborg var gæsterne så begejstrede for den nye restaurant, at de kom til at tage vores bestik med hjem. Vi håber naturligvis, at I – i Holstebro – vil lade bestikket blive i restauranten, så vi kan servere burgere på stribe til de madglade gæster… Og hvis du skal tage noget med hjem, så lad det hellere være en stor burger-menu med fries og tilhørende drikkelse, som du kan nyde foran flimmerkassen hjemme i stuen. Dét kan vi nemlig godt anbefale.
Yderligere lover vi, at restauranten kommen til at emme af liv og glade dage, og der vil altid være et smil på læben og en bøf på grillen til dig, der slår et smut forbi restauranten.
Hvis du ikke planlægger et visit i Holstebro inden for den nærmeste fremtid, kan du slå et smut forbi en af vores andre restauranter i Egå, Viborg eller Silkeborg, og få en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Ses vi?
Over & out
Simon & Morten
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå aldrig glip af vores gode tilbud, nye varianter, åbninger, m.m.