Vi har vilde planer for 2021 og vi glæder os til at fortælle dig om dem.
Puha Morten og jeg har løbet stærkt i denne nedlukningsperiode, og er det ikke på den der “jeg-træner-op-til-et-maraton” måde vi taler om. Vi har nemlig lagt store planer for 2021, og vi er nu klar til at løfte sløret for en del af dem.
For udover at have eksperimenteret med nye burgere og smage til menukortet, har vi naturligvis hørt jeres mange bønner om vi skal åbner flere The Burger Concept restauranter.
I er nemlig vilde med vores saftige burgere og sprøde fries, og vi byder derfor genåbningen velkommen med fire nye restauranter på tegnebrættet, som åbner i foråret 2021. Faktisk har vi planer om at åbne hele 10 nye restauranter i 2021 (!!!).
“Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet” er det ikke sådan man siger? Det har hvert fald været vores mantra gennem den her periode, hvor tingene selvfølgelig også har set sort ud. Vi har derfor brugt tiden på gøre os 100% klar til at give den en over nakken, når landet så småt begynder at åbne igen.
Ja du læste rigtigt! Så det er ikke blevet til mange surdejsboller og gåture for vores vedkommende denne lockdown (#notsorry). Til gengæld satte Morten en rekord i hvor mange kanelsnegle han kan klemme ned på 10 minutter, men den historie må I få en anden dag.
Nå jamen så lad os da løfte sløret for de fire kommende restauranter. Jeg ved jo godt, at det er derfor du læser med her på blogindlægget, og ikke for at høre om hvor mange kanelsnegle Morten kan spise på 10 minutter.
…*trommehvirvel* … Sønderborg, Aalborg, Hjørring og Viby! Og vi glæder os som små børn til at byde Sønderjyderne, Nordjyderne og Aarhusianerne velkommen i vores nye restauranter i foråret 2021.
Faktisk står vi allerede klar til at slå dørene op for vores restaurant i Sønderborg i Borgen Shopping, så hold endelig øje med vores Facebookside, hvor vi snart annoncerer åbningsdatoen.
Rykker vi helt nordpå, så kan nordjyderne helt præcist glæde sig til at finde os på Østerågade 3 i Aalborg Centrum og i Metropol Shoppingcenter i Hjørring.
Og så er ventetiden også over for alle dem i Aarhus og omegn som har ventet på en ny The Burger Concept efter vi valgte at lukke restauranten i Egå. Her åbner vi nemlig en ny restaurant i Viby Centret.
Det bliver derfor et vildt forår for os i The Burger Concept, og vi håber at I vil tage godt imod os og vores nye medarbejdere. Vi lover, at vi ikke vil skuffe jer!
“Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet” er det ikke sådan man siger? Det har hvert fald været vores mantra gennem den her periode, hvor tingene selvfølgelig også har set sort ud. Vi har derfor brugt tiden på gøre os 100% klar til at give den en over nakken, når landet så småt begynder at åbne igen.
Her på falderebet vil vi selvfølgelig gerne takke alle vores vedholdende og fantastiske medarbejdere, som vi har været nødt til at hjemsende helt eller delvist for en periode. Tak for jer og det fantastiske arbejde som I udfører for vores hjertebarn og virksomhed hver evig eneste dag. Sidst men ikke mindst, skal lyde en stor tak til alle de fantastiske gæster som har støttet os i den her periode.
Vi kunne ikke gøre det uden jer!
Så er det vist ikke andet at sige end … To be continued
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå aldrig glip af vores gode tilbud, nye varianter, åbninger, m.m.