NYHED: SPRØDE KNASENDE CHURROS

Måske det er på tide at gå i krig med de spanske specialiteter?

Du slentrer ned ad strøget, mens du kigger på alle de fine julelys, der viser vejen ned mod åen, og i det fjerne aner du et utal af mennesker, der alle vil ind på den samme, populære café, alt imens en duft, der ikke kan beskrives med ord, indhenter dig og nærmest spiller sød julemusik i dine ører.

Før du ved af det, bliver du draget hen mod den bod, som duften kommer snigende fra, og det næste øjeblik har du en spansk specialitet i hånden, og dit eneste fokus er på, hvordan du kan nyde den maksimalt.

Én sådan specialitet kræver nemlig din fulde opmærksomhed, og den fortjener til med din opmærksomhed, hvis du spørger 2 madglade drenge som mig og Morten.

Måske har du allerede regnet det ud, men vi taler naturligvis om de populære Spanske Churros, som er manges favorit i juletiden.

Det er også én af mine og Mortens favoritter hele året rundt, skønt vi har mange (inklusiv burgere og milkshakes), og derfor har vi, naturligvis, besluttet, at de søde spanskrør, som de også kaldes her i Danmark, skal på menukortet hos The Burger Concept denne vinter.

Det kan nemlig godt være, at Morten og jeg er 2 jyske drenge, der elsker burgere, pomfritter og ‘Måtters’ madlavning, men når det kommer til desserter, kan vi godt snige os lidt syd for Danmark for at finde en tilfredsstillelse, der kan leve op til de forventninger, man har i julen.

Mens nogle glæder sig til at se den nyeste julekalender, og andre glæder sig til at pakke gaver op samt til at danse rundt om juletræet, har Morten og jeg fokus på noget helt andet: nemlig maden og de specialiteter, der forbindes med den søde juletid, som vi snart går i møde.

I vores søgen efter sådan en tilfredsstillelse, blev vores tanker – igen og igen og igen – ledt hen på de sprøde, Spanske Churros, og derfor bliver de altså en fast del af menukortet i den kommende tid. De er nemlig ikke til at komme udenom, når der snakkes om lækre julegodter.

Det betyder således, at du kan svinge forbi din nærmeste The Burger Concept restaurant, hvis du ‘craver’ de lækre, vaffel-lignende rør i løbet af de kommende måneder.

Dermed undgår du også en overflod af mennesker, og du kan nyde dine Spanske Churros i fred og give dem din fulde opmærksomhed.

Måske kan du endda snige en burger ned, inden du går i krig med de spanske specialiteter?

På vores menukort finder du et velovervejet udvalg af lækre burgere, der appellerer til alt lige fra vegetaren, som leder efter et alternativ til den traditionelle burger, til meat-loveren, der altid bestiller en triple burger.

Du kan endda skylle din spanske churros ned med en kold milkshake, der fås i forskellige smagsvarianter.

Med andre ord får du altså alt, hvad sulten begærer hos The Burger Concept.

Tag et kig på vores menukort, og bedøm selv!

Restauranter
Bestil online